RKI hed før ribers kreditinformation

I Danmark findes der er en database hvor kreditorer (långivere) kan registrere når kunder ikke betaler sine regninger eller lån tilbage. I daglig tale kaldes dette register RKI (Før hed det Ribers Kredit Information, heraf forkortelsen rki)

Hvad bruges rki til?

Virksomheder bruger rki databasen til at finde ud af om potentielle kunder eller lånere har betalingsanmærkninger. Dette benyttes altså til at vurdere risikobilledet for at indgå en aftale med en potentiel kunde, hvor betalingerne kommer efter en vare eller lån er leveret. Hvis man skal relatere det lidt til sin egen hverdag, så vil man være mere sikker på at låne penge ud til et velhavende familiemedlem frem for en som man tidligere har lånt penge ud til, og som ikke har betalt tilbage.

Hvem har adgang til rki oplysninger?

• Virksomheder med aftale med f.eks. experian
• Dig som privatperson – men kun dine egne oplysninger

Alle virksomheder som har en aftale med et af kreditoplysningsbureauerne har adgang til at slå kunder op i systemet. Men det kræver dog at virksomheder som ønsker at benytte at benytte denne service også har et abbonnement hos f.eks. experian.

Spørgsmål og svar:

• SPM “Kan virksomheder se om du tidligere har været registreret?”
• Svar “Nej – hvis du har betalt din gæld eller indgået en afdragsordning med dem du skylder penge, bliver du slettet”

• SPM “Hvor hurtigt kan man blive slettet fra RKI?”
• Svar “Du kan blive slettet så snart at du er enig med kreditor, og dette er sendt til RKI”

• SPM: “Kan du som privatperson se om andre står i RKI?”
• Svar: “Nej – dit NEM-ID er personligt, og du kan kun slå dig selv op i systemet”

Sådan finder du egen rki status

Du kan checke om du er registreret i rki hvis du har et NEM-ID, som du også bruger i din bank eller til at gå på f.eks. borger.dk.  Du kan checke din rki status her.

Læs også mere om rki lån her.